Aktiviteterne
Seniorbofællesskabet Egebakken er beboet af aktive mennesker, der finder sammen på kryds og tværs i forskellige aktiviteter på Egebakken, og samtidig er der aktive ”egebakkere” med i meget af det, der foregår i lokalsamfundet omkring Egebakken – ikke mindst i forsamlingshuset Nødebo Kro.
Fælleshuset er det centrale midtpunkt for det sociale liv på Egebakken, og vi har valgt en aktivitetsgruppe på fem personer til at koordinere brugen af fælleshuset. Aktivitetsgruppen tager desuden initiativ til mange af de større fælles arrangementer. Ikke mindst festerne.
Derudover er der en masse andre aktiviteter, som sættes i gang, fordi nogen finder sammen om det og inviterer andre til at være med. Listen til højre er blot eksempler på de mange ting, der foregår.
Der er plads til at udfolde sine interesser på Egebakken, og der er et stort individuelt råderum. Det hele baseret på at beboerne selv tager initiativer.
På billedet øverst har Egebakken besøg af en gruppe journaliststuderende fra Sri Lanka og der laves sri lankansk mad i fællesskab. Nedenfor er vi på skovtur til en af de mange grill-pladser i Gribskov.